Typografi
Eksempel 1 – Sehkonzepte
Hvad ser vi?
På billedet ses et skilt for optikeren Sehkonzepte. Skiltet informerer om forskellige ydelser inden for optik, optometri og synstræning.
Typografisk analyse
En stor del af teksten er skrevet med Comic Sans. Skrifttypen har et håndskrevet og uformelt udtryk med bløde, afrundede former. Det kan fungere godt i sammenhænge, hvor man ønsker et legende, afslappet eller børnevenligt udtryk.
Problemet er, at det ikke nødvendigvis understøtter den identitet, man forventer af en optiker. En virksomhed, der arbejder med syn og briller, kunne i højere grad have brug for at signalere præcision, professionalisme, klarhed og troværdighed.
Comic Sans giver i stedet et mere uformelt og næsten barnligt udtryk, hvilket kan skabe en kontrast mellem virksomhedens faglige område og den visuelle kommunikation.
Derudover bruges der mange forskellige farver til overskrifterne. Sammen med Comic Sans bliver udtrykket meget visuelt aktivt, og det kan gøre informationen mindre overskuelig.
Hvorfor fungerer det ikke?
Brugen af Comic Sans passer ikke optimalt til virksomhedens faglige og professionelle budskab. Skrifttypens uformelle og håndskrevne karakter kan give et mindre præcist og seriøst udtryk, hvilket står i kontrast til optikerens arbejde med syn og optometri. De mange farver forstærker det legende udtryk og gør samtidig det typografiske hierarki mindre tydeligt.
Konstruktiv kritik
Det betyder ikke, at Comic Sans som skrifttype altid er dårlig. Problemet er, at skrifttypens visuelle egenskaber ikke passer særlig godt til den konkrete afsender og kontekst.
En mere neutral og moderne sans serif kunne give virksomheden et mere professionelt og overskueligt udtryk. Man kunne eksempelvis bruge én skrifttype gennem hele skiltet og skabe hierarki gennem skriftstørrelse, vægt og afstand frem for at bruge mange forskellige farver.
Forslag til redesign
Original:
- Comic Sans
- Mange forskellige farver
- Flere forskellige typografiske niveauer
Forslag:
SEHKONZEPTE
Moderne sans serif, fed
Augenoptik
Sans serif, medium
Brillen und Brillengläser
Brillenglasbestimmungen
Jeg ville begrænse farvepaletten til én primær farve + sort/mørkegrå og bruge størrelsesforskel og fed skrift til at skabe hierarki.
Resultatet: Et mere enkelt, professionelt og overskueligt udtryk, som i højere grad understøtter optikerens faglige identitet.
Eksempel 2 – Flohmarkt
Hvad ser vi?
På billedet ses et stort banner, der reklamerer for et Flohmarkt (loppemarked). Det mest iøjnefaldende element er ordet “Flohmarkt”, som er skrevet med store, håndtegnede bogstaver i mange forskellige farver.
Typografisk analyse
Typografien har et legende, uformelt og børnevenligt udtryk. De mange forskellige farver og de organiske bogstavformer giver banneret en kreativ og festlig stemning.
Det passer på nogle punkter godt til et loppemarked, fordi et loppemarked ofte forbindes med noget uformelt, hyggeligt og lokalt.
Problemet er dog, at typografien bliver meget dominerende og visuelt rodet. Hvert bogstav har sin egen farve, og de kraftige sorte konturer gør ordet meget tungt. Det gør, at man bruger mere tid på at afkode teksten.
Der er også et problem med hierarkiet. “Flohmarkt” fylder næsten hele banneret, mens information som “hier auf dem Südermarkt” og tidspunktet “9–17 Uhr” bliver placeret tæt på og konkurrerer om opmærksomheden.
Hvorfor fungerer det ikke?
Den farverige og håndtegnede typografi understøtter det uformelle udtryk, som passer til et loppemarked. Til gengæld bliver typografien så visuelt kompleks, at læsbarheden og informationshierarkiet bliver svækket. Det kan især være et problem, fordi banneret skal kunne aflæses hurtigt af forbipasserende.
Konstruktiv kritik
Det er altså ikke nødvendigvis selve skrifttypen, der er problemet. Den legende stil kan faktisk være relevant for et loppemarked. Problemet opstår i kombinationen af:
- Mange forskellige farver
- Kraftige konturer
- Store bogstaver
- Mange informationer på samme område
- Manglende tydeligt hierarki
Man kunne derfor beholde den håndtegnede stil, men gøre den mere enkel og konsekvent.
Forslag til redesign
FLOHMARKT
Stor, håndtegnet typografi
SÜDERMARKT
Mindre og mere enkel typografi
9–17 Uhr
Tydeligt fremhævet
jeden Sonnabend
Mindre information
På den måde bevarer man den farverige og hyggelige identitet, men gør den vigtigste information lettere at aflæse.
Eksempel 3 – Slikskilt
Typografi
Skiltet bruger en dekorativ display-typografi med farvede bogstaver, sort outline og skyggeeffekt. Det giver et legende og børnevenligt udtryk, som umiddelbart passer til et slikprodukt.
Problemet er dog, at der bliver brugt for mange visuelle effekter på typografien samtidig. Outline, skygge og forskellige tekstfarver skaber støj og gør typografien mindre ren.
Der mangler også et tydeligt typografisk hierarki. De forskellige informationer – “Süßigkeiten”, “Tüte”, “Candybag” og “Slikposer” – fylder næsten lige meget visuelt. Derfor er det ikke tydeligt, hvad der er overskrift, og hvad der er sekundær information.
Komposition og visuelt hierarki
Baggrunden består af mange farverige slikprodukter, hvilket giver en høj grad af visuel kompleksitet.
Det betyder, at tekst og billede konkurrerer om brugerens opmærksomhed i stedet for at skabe et klart hierarki.
Prisen 1,50 € er godt nok gjort større, men den kunne med fordel være endnu mere fremtrædende, da den er en af de vigtigste informationer i kommunikationen.
Kontrast og læsbarhed
Der er et problem med kontrast mellem typografien og baggrunden. Selvom den sorte outline hjælper med at adskille teksten fra baggrunden, er det også med til at gøre udtrykket tungere og mere rodet.
En mere effektiv løsning ville være at skabe kontrast gennem farve, whitespace eller en mere rolig baggrund frem for at give selve typografien flere effekter.
Målgruppe og visuel identitet
Det legende udtryk passer godt til en slikbutik og en yngre målgruppe, så retningen er ikke nødvendigvis forkert. Problemet ligger mere i udførelsen.
Designet forsøger at kommunikere “sjovt, farverigt og slik”, men ender med at have så mange grafiske elementer, at det visuelle hierarki bliver svagt.
Forslag til redesign
Jeg ville:
- Bruge én primær display-font gennem hele skiltet.
- Reducere brugen af outline og skygge.
- Skabe et tydeligt hierarki: produkt → pris → sekundær information.
- Give teksten mere whitespace omkring sig.
- Tone baggrundsbilledet lidt ned, så typografien får mere plads.
- Lade 1,50 € være det primære blikfang.
- Samle de forskellige sprog mere struktureret i stedet for at placere dem spredt på skiltet.
Refleksion – besøg på Phänomenta i Flensborg
På studieturen besøgte jeg Phänomenta i Flensborg, som er et interaktivt science center med forskellige eksperimenter og installationer. Stedet bygger i høj grad på, at man selv interagerer med udstillingerne frem for kun at læse eller se på dem.
Det, jeg især husker fra besøget, var de forskellige sanseoplevelser og eksperimenter med perspektiv. Et eksempel var et eksperiment med et spejl, som var placeret i en halvcirkel. Det skabte et meget mærkeligt perspektiv og ændrede måden, man oplevede rummet og sig selv på.
Motivation og faglige forventninger
Phänomenta blev valgt af vores underviser, men jeg synes generelt, at det er interessant at besøge steder, hvor man selv bliver en del af oplevelsen.
Inden besøget forventede jeg, at jeg ville blive forvirret og overrasket, og jeg forventede også en høj grad af interaktivitet. Det viste sig at passe godt med oplevelsen, da stort set alle udstillingerne krævede, at man selv gjorde noget eller interagerede med dem.
Som multimediedesigner synes jeg, det er interessant, hvordan man kan bruge interaktivitet til at kommunikere noget, uden at det nødvendigvis foregår gennem tekst eller traditionelle medier.
Refleksion efter besøget
Det vigtigste, jeg tager med fra besøget, er tanken om, at forskellige mennesker kan opleve den samme interaktive oplevelse på meget forskellige måder.
Et eksperiment kan virke meget intuitivt for én person, mens en anden måske ikke forstår, hvad man skal gøre, eller oplever resultatet på en helt anden måde. Det fik mig til at tænke mere over, hvor vigtigt det er som multimediedesigner at overveje brugeren og brugerens forskellige forudsætninger.
Jeg synes især, det er relevant i forhold til UX og accessibility. Når man designer en digital eller fysisk oplevelse, bør man ikke kun tænke på, hvordan jeg selv ville bruge den. Man skal også overveje, hvordan forskellige mennesker med forskellige behov, erfaringer og måder at opfatte information på vil opleve den.
Phänomenta viste mig også, hvor effektiv interaktiv kommunikation kan være. I stedet for at fortælle brugeren, hvordan perspektiv fungerer, får man mulighed for selv at opleve det. Det gør oplevelsen mere konkret og engagerende, fordi brugeren bliver en aktiv del af kommunikationen.
Som multimediedesigner vil jeg derfor fremover tænke mere over, hvordan mine designs kommunikerer til et bredt publikum, og hvordan jeg kan skabe oplevelser, der fungerer for forskellige typer brugere. Det handler ikke kun om, at noget skal se godt ud, men også om hvordan det opleves, forstås og interageres med.
Billeder
Leave a Reply